Mont Blanc projektet blev født i et skummelt cirkustelt til Heidi og Lars´40 år fødselsdag.
Den lidt overrislede stemning
der kunne få ældre mænd og unge kvinder til at krave op ad teltets midterstang,
fik også nogle af deltagerne til at mene, at den smule bakke dernede sydpå,
kunne man da sagtens lige rende op på.

Projektet havde godt nok ligget og luret et eller andet sted i baghovedet
på Lars gennem længere tid, men det havde knebet lidt med deltagere.
Der var nogle der havde klatret sammen i nogle år, men det blev
ikke rigtigt til mere end lidt ture på klipperne ved Göteborg.
Men nu var projektet født, og langsomt nærmede det sig
(hvis vejrguderne og konditionen ville det).

Så blev der studeret bøger og netsider.
Det var nok alligevel ikke bare lige sådan en almindelig
gåtur op ad en smule knold. Ikke at der var de vilde tekniske
klatreudfordringer, men for folk fra fladlandet, hvis erfaring
med  sne og is begrænser sig til slud i november og
 isterninger i Lumumba, så det ud til at vi
godt kunne få vores sag for.
Det var jo lidt træls.

Vi kiggede
lidt på diverse guidebureauer
 i Frankrig der tilbyder sådan nogle ture.
Men de vil jo ha' penge for det, så det var vi ikke så meget for.
Men efter et velmenende faderligt dekret måtte vi finde et bureau.
Vi endte med at booke en tur hos Norreslet Mountaneering,
der bliver drevet af den danske bjergbestiger
Asmus Norreslet.